Nødbehandling

Nødbehandlinger

Når man er i tandreguleringsbehandling, er det helt normalt, at tænderne kan føles lidt løse og være ømme flere dage efter kontrol. Hvis du har smerter, kan det afhjælpes med almindelig smertestillende medicin som f.eks. Panodil.

Hvis din bøjle generer dig eller går i stykker udenfor vores åbningstid, kan du i første omgang selv forsøge at afhjælpe problemet:

  • Hvis din bøjle irriterer tandkødet, kan du sætte det udleverede voks på for at aflaste.
  •  Har du en bracket/metal lås, der er gået løs, kan du blot lade den sidde.
  •  Har du en bue, der stikker, kan du selv klippe enden af med en lille tang, f.eks. en 3-i-1, som vi anbefaler, skal være rengjort med sprit inden brug. Husk at sikre dig at den klippet bue ende er ude af munden.
  •  Har du en bue, der er gået ud af bagerste rør/metal lås, kan du selv prøve at sætte den ind igen med en lille pincet som vi anbefaler, skal være rengjort med sprit inden brug.
  •  Har du et løst metalbånd om en kindtand, er det bedst du lader båndet sidde på hvis det er muligt og kontakter klinikken når der er åbent igen.
  •  Har du en Herbst stang, der er gået løs, skal du afmontere begge stænger. Eller er stængerne gået fra hinanden, kan du gabe højt op og se om det muligt at sætte dem sammen igen.
  •  Har du en retentionstråd (bag på tænderne), der er gået løs, kan du sætte voks på og klemme den ind til tænderne, så den ikke generer dig.
  •  Har du en retentionstråd (bag på tænderne), der er faldet helt af, skal du gemme den, indtil vi kan sætte den på igen. Hvis du har en løs holdebøjle, skal du bruge den fuld tid i mellemtiden.
  •  Har du en aftagelig bøjle, der generer, kan du file den jævn med en lille finkornet desinficeret fil.
 

Kære patienter og forældre som har tid på vores klinik i Albertslund

Hvis I skal besøge vores klinik i Albertslund. Skal I være opmærksomme på at, i forbindelse med ombygning af Albertslund centrum, kan indgangen fra Stationstorvet 12, ikke benyttes fra d. 8. februar 2021.
Den midlertidige tilgang til vores klinik bliver via Vognporten - som ligger langs togbanen, se kort og billede.